'Kroo Bay' i Sierra Leones hovedstad kaldes 'verdens værste slumby. To vandløb oversvømmer slumbyen med kloakaffald.
Børn leger på toppen af omkring syv meter højt skrald tæt ved udløbet af 'Crocodile River', som løber gennem slumbyen Kroo Bay i Sierra Leones hovedstad Freetown. - Foto: Michael Bech
Et af de to vandløb, som strømmer gennem slumbyen Kroo Bay med skrald og kloakaffald fra storbyen Freetown.
Danmarks Indsamling 2009 skal give de fattigste afrikanske familier en fremtid.
Grisen har trynen langt nede i det stålgrå mudder, mens en dreng trækker bukserne ned for at bruge vandløbet som toilet. Overalt i det tyktflydende vandløb, som strømmer midt ned gennem slumbyen 'Kroo Bay', stikker stumper af tøj, grene, flasker, fletværk, dåser og dæk frem af mudderet Den eneste farve, der bryder de brune nuancer, er blå. For plastikposerne til affald er blå. »En dødsfælde«Det er den gode årstid i slummen. Lige nu oplever beboerne nemlig den tørre periode. De eneste gener fra vandløbet er stanken, fluerne og de skjulte sygdomme i den plørede muddermasse. »Jeg ser dette sted som en dødsfælde. Et risikofyldt område at leve i, hvor mennesker og dyr bor sammen. Kroo Bay er det værste slumkvarter i verden«, siger Sahr Juana, programmedarbejder med ansvar for sundhed for Red Barnet i Sierra Leone. Svømmer mellem huseI regntiden mellem april og oktober er der konstant oversvømmelser. I den periode bliver de to vandløb, som strømmer ned gennem Kroo Bay med skrald og kloakaffald fra storbyen Freetown, til rivende floder. Vandet hæver sig omkring fem meter, og sandsækkene holder ikke til presset særlig længe. I nogle uger er oversvømmelserne så slemme, at beboerne må svømme rundt mellem husene. De fleste huse bliver oversvømmet i den periode, så sengene er bygget på lange pæle for at undgå vandet. Verdens fattigsteSierra Leone har den laveste rang på FN's udviklingsorganisation UNDP's årlige liste, og landet er dermed 'officielt' verdens fattigste. Landet er det værste sted i verden for fødende kvinder, hvert fjerde barn oplever ikke sin 5-årsdag og middellevealderen er 41 år. I Kroo Bay får den statistik et ekstra hak i den forkerte retning. Slumbyen rammes jævnligt af udbrud af dysenteri, tyfus og kolera. Og malaria-myggene har optimale forhold. Sundhedscenter for danske pengeRed Barnet arbejder med både sundhed og skoler i slummen. Unge uddannes til 'Blue Flag'-frivillige, som forsøger at forbedre hygiejnen blandt slumbyens beboere. Og for pengene fra sidste års 'Danmarks Indsamling' er der bygget et sundhedscenter midt i slummen. Slumbyen udvides oven på affaldOver de seneste 30-40 år er slumbyen langsomt vokset ud i vandet. Skraldet har aflejret sig i byen, så de nyere huse bygges nu på en gyngende grund af seks-syv meter skrald fra millionbyens husholdninger. Helt ude ved vandkanten er der sat træstolper i jorden. De markerer de 'grunde', der bliver næste udvidelse af slummen.