onsdag den 25. februar 2009

Drengene fra Sankt Petri

Vi er som bekendt i gang med at læse Drengene fra Sankt Petri. Husk at blive færdig med den til på fredag. Fra mandag arbejder vi med de udleverede opgaver, så du skal have lavet de første 3 opgavesider færdig til dér.

Som en hjælp for forståelsen kan du se lidt på nettet om baggrunden for bogen på følgende links:

Om Churchill-klubben
Om modstandsgrupperne
Om besættelsen generelt
EMU om besættelsen og befrielsen
Frihedsbudskabet
Om befrielsen (masser af DR-klip)
Om Bjarne Reuter
Om filmen
Om Søren Kragh Jakobsen
Om bog vs. film

Det er vigtigt at forstå baggrunden for at kunne forstå bogen, så se på nogle af linksene. Som du forhåbentlig husker, startede vi med et længere forløb, så du bør se på dine noter fra de tekster.

søndag den 15. februar 2009

Læsedage

Jeg håber, du har haft en god ferie, hvor du rigtig har fået ladet op til nye udfordringer.

Mandag og tirsdag efter ferien er det tid til læsedage. Vi læser i klassen "Drengene fra Skt. Petri" af Bjarne Reuter. Vi har et klassesæt, så du behøver ikke at låne den på biblioteket. Du bør dog også have andet læsestof med, så du kan veksle lidt. Imens der læses, vil dine lærere forsøge at få talt med dig om, hvor du ligger fagligt og socialt, samt om dine mål for den næste termin. Skemaet ændres der ikke ved. Karaktererne udleveres fredag sammen med elevplanerne. Med hensyn til forældrekonsultationer, så aftaler vi nærmere i løbet af ugen.

fredag den 6. februar 2009

Flere og Flere invandre unge bliver dårlige til Dansk

Indvandrere i Dk bliver dårligere til dansk, det skyldes mere eller mindre af at mange invandrer unge ikke trives blandt danske unge. De mødes i grupper og de er sjældent blandede grupper.



Karakter forskellen i Dansk på invandre unge og Danske unge er meget stor, så derfor har mange egne/kommuner nu lavet en masse klubber hvor de får lektie hjælp. Fx. er der, ungdomsklubben, Klub nord i Albertslund, osv. men der er også mange klubber i byer rundt omkring i Vestegnen og Storkøbenhavn ;)



Jeg har fået en smule insperation fra Asta så jeg stiller 3 spørgesmål som jeg håber i vil svare på :)



1. Hvad kunne man ellers gøre, for at gøre de unges danske sprog bedre?

2. Er Vores skole, det bedste forbillede for de unge (hvis ja, så Hvordan? Hvis nej, så hvorfor?)

3. Trives DU meget blandt danske unge (svares efter eget behov)


Jeg har skrevet Indlægget efter min egen mening, så skriv venligst en komentar om det i mener inderst inde og ikke bare for at vise melidenhed og sige at jeg har ret, tak. :)

onsdag den 4. februar 2009

Moralsk forfald?

Man hører det tit; de unge i dag er uopdragne, de opfører sig som små konger, de viser ingen hensyn. Senest har en episode i Nordjylland bragt sindene i kog. En flok drenge satte ild til et marsvin og slog det ihjel med en golfkølle, mens de filmede det. Senere sendte de filmen rundt til venner og bekendte. De er nu politianmeldt og risikerer et par års fængsel for dyremishandling. I Politikens artikel Brændt marsvin viser moralsk forfald fortæller en forsker om sit syn på episoden og kommer med sit bud på, hvorfor det er blevet sådan.

Læs artiklen og kommenter den her på bloggen. I din kommentar skal du også komme ind på, om du er enig i, at det står så galt til i samfundet, som beskrevet. Har du oplevet noget lignende? Hvad kan der gøres ved det?