Viser opslag med etiketten Velkommen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Velkommen. Vis alle opslag

tirsdag den 20. januar 2009

Velkommen

Velkommen til 8.A's blog. Her på bloggen vil eleverne i 8.A på Hay Skolen træne deres argumentationsteknik og samtidig arbejde med bloggen som medie som et alternativ og supplement til det "gammeldags" arbejde med stileskrivning og skriftlige afleveringer. Det er målet, at alle elever får skrevet både indlæg og kommentarer til hinandens indlæg, og at de lærer at begå sig i den moderne verden, hvor meget debat foregår online.

I starten vil jeg som dansklærer lægge indlæg ud, som eleverne skal kommentere, men efterhånden vil eleverne selv skulle producere indlæg evt. i grupper. Bloggen vil også blive lukket, så kun de, der er blevet oprettet som læsere og forfattere, kan læse den. Dette kræver dog, at alle eleverne får oprettet en gmail.

Det er mit håb, at eleverne tager dette (for dem) nye medie til sig, så de bliver dygtigere både udi det danske, men også til at debattere.

Med venlig hilsen
Christopher Leth, Dansklærer, Hay Skolen